skip to Main Content

1963 – 1970
Sønderborgere grundlagde eget fjernvarmeselskab
Når borgerne i Sønderborg skruer op for radiatorerne eller tager et brusebad, kan de sende en venlig tanke til ingeniørfirmaet Bruun & Sørensen fra Århus. Firmaet tog initiativet til at starte Sønderborg Fjernvarmeselskab. Det sker på et møde på det nu nedlagte Teaterhotel i Perlegade den 26. februar 1963. 58 af de fremmødte stemmer for, og så er grundstenen til et af landets største privatejede fjernvarmeselskab lagt.
Den første seks mand store bestyrelse bliver valgt og konstituerer sig med sagfører Erik Helm som formand og N. K. Kristensen som næstformand. Den 29. april 1963 indtræder to kommunale repræsentanter, skoleinspektør K. Th. Jensen og tømrermester N. P. Møller i bestyrelsen.

Klar til drift
Bestyrelsen beslutter på sit første møde, at fjernvarmecentralen skal være klar til drift i efteråret 1963, og kommunen stiller grunden på Sundquistsgade 15 ved Ringriderpladsen til rådighed. Pris: 7,50 kr. pr. kvadratmeter. Centralen bliver oliefyret, og før jul 1963 kan de første forbrugere skrue op for fjernvarmen hjemme i stuerne. Året efter bliver Erik Boel selskabets første varmemester.
På det tidspunkt er der 200 andelshavere. Det tal stiger hele tiden, og en positiv spiral er sat i gang.

Den 5. maj 1970 blev en af de mest skelsættende datoer i fjernvarmens historie. Den dag blev det kommunalt ejede forbrændingsanlæg på Nørrekobbel taget i brug. Regionens affald blev brændt på anlægget, og varmen fra forbrændingen blev samtidig udnyttet til fjernvarme i Sønderborg. En på alle måder samfundsnyttig konstruktion. Men også starten på et konfliktfyldt samarbejde mellem affaldssiden og varmesiden, hvor det tilbagevendende spørgsmål lige siden har været: Hvordan skal udgifterne fordeles?

I 1970 er der 728 andelshavere i Sønderborg Fjernvarmeselskab. Energiforbruget i olie svarer til 308.000 GJ. Fjernvarmens samlede udgifter er to millioner kroner.

1971 – 1980
Fusionernes årti
Efter ni år på posten trækker Erik Helm sig som formand i 1972. Han bliver erstattet af Peter Petersen, økonomidirektør på JF. Og så er man godt i gang med et årti, hvor fjernvarmen oplever en kraftig vækst. Sønderborg Fjernvarmeselskab er på dette tidspunkt ikke alene om at levere fjernvarme i Sønderborg. Fjernvarmecentraler i flere boligforeninger og i Dybbøl og Ulkebøl forsyner også med fjernvarme. Men i 1978 bliver Sønderborg Andelsboligforenings (SAB) varmecentraler Alsbo og Rojum fusioneret ind i Sønderborg Fjernvarmeselskab.
Året efter fusionerer Sønderborg Fjernvarmeselskab med Dybbøl Fjernvarme, der blev stiftet i 1964. Fusionerne betyder en mangedobling i antallet af andelshavere, og i 1980 er 1927 målere tilsluttet fjernvarmenettet. (Energiforbruget er opgjort til 660.000 GJ, heraf er 150.000 GJ fra forbrændingen. De samlede udgifter i fjernvarmen er 29 millioner kroner.) I 1980 opføres en midlertidig central på Bøffelkobbelvej til forsyning af det nye Dybbøl, som er under udbygning.

Efter otte år trækker Peter Petersen sig og lektor ved Amtsgymnasiet i Sønderborg Erik Lorin Rasmussen bliver valgt som ny formand.

1981 – 1990
GJ kommer på varmeregningen

Fjernvarmens tredje årti bliver indledt med forhandlinger om etablering af en 15 Megawatt kulfyret central på hjørnet af Grundtvigs Allé og Nørrekobbel. Den vil koste mellem 20 og 25 millioner kroner og spare forbrugerne for 15 til 20 procent af den variable pris. Projektet er imidlertid afhængig af kommunens varmeplan.

Sønderborg opdelt
I 1985 vedtager kommunen sin varmeplan. Varmeplanen opdeler Sønderborg i fjernvarme- og naturgasområder. Planen forpligter desuden fortsat fjernvarmen til at aftage varme fra affaldsforbrændingen på Nørrekobbel. Og sidst, men ikke mindst, at bruge naturgas i stedet for olie eller kul. Det sidste betyder, at planerne om den store kulfyrede central på hjørnet af Grundtvigs Allé og Nørrekobbel bliver droppet. Varmeplanen bekræfter forholdet mellem Sønderborg Fjernvarmeselskab og Affaldsforbrændingen, som nærmest kan beskrives som et tvangsægteskab – på godt og ondt. I slutningen af 1980’erne diskuterer fjernvarmen og kommunerne bag affaldsforbrændingen (ASA), hvor meget de hver især skal betale til det kommunalt ejede forbrændingsanlæg. Konkurrencemyndighederne afgør tvisten: Fjernvarmen må betale 88 procent for at få varmen, mens ASA slipper med 12 procent for at komme af med affaldet. En afgørelse som Sønderborg Fjernvarmeselskab bestemt ikke var tilfreds med.

Et fejlskud
Den tekniske udvikling tager fart i midten af 1980’erne, da alle forbrugere har fået målere, der måler korrigerede kubikmeter. Det viser sig imidlertid at være et fejlskud, da målerne “flytter på virkeligheden”, så i 1989 er alle målere ændret til energimålere og derved afregnes alle efter det sande varmeforbrug i GJ. Sådan har det været lige siden. I 1988 tages tilmed det første skridt mod fjernaflæsning af målerne med et forsøg over telefonnettet. (I 1990 er der 3051 tilsluttede målere. Energiforbruget er 530.000 GJ. 370.000 GJ stammer fra affaldsforbrændingen. De samlede udgifter er 54 millioner kroner.)

1991 – 2003
Fra 58 til 6700 ejere på 40 år – men stadig det samme selskab
En af de vigtigste beslutninger i Sønderborg Fjernvarmes historie tages på generalforsamlingen 28. april 1992, da de fremmødte beslutter, at fjernvarmen skal være medejer af et nyt decentralt kraftvarmeværk i Sønderborg. 198 stemmer for og 17 imod. Efterfølgende mødes ASA (et affaldssamarbejde mellem syv kommuner), Sønderjyllands Højspændingsværk og Sønderborg Fjernvarme om at opføre og drive kraftvarmeværket til 500 millioner kroner. I april 1996 går kraftvarmeværket i kommerciel drift.

Første unit
Men det seneste tiår byder også på mange andre ting, som bør finde vej til fjernvarmens historiebog. I oktober 1994 bliver den første unit, som er et komplet tilslutningsanlæg til fjernvarme, sat op. Prisen for en unit var 5000 kroner og det årlige abonnement 50 kroner. Den 4. oktober 1994 bliver der holdt et stormfuldt borgermøde i Dybbøl Forsamlingshus i forbindelse med opførelsen af en ny fjernvarmecentral. Centralen skulle ligge i bygaden over for Nørballe, men protesterne er mange. Sønderborg Fjernvarme lytter til borgerne, og i stedet opføres centralen på Bøffelkobbelvej – den nuværende placering. Stadig flere vælger fjernvarme. I 1995 skifter 11 huse på Lyshøj fra naturgas til fjernvarme og sparer derved 43 procent på varmeregningen.

Rør under Alssund
Samme år forbinder fjernvarmen Jylland og Als med et 400 meter langt rør under Alssund. Projektet koster 30 millioner kroner. Det samlede rørsystem i projektet er på ni kilometer dobbeltrør. Nogenlunde samtidig indfører Sønderborg Fjernvarme mottoet: “Fjernvarme – nemt og bekvemt”. Men hvad siger forbrugerne til den påstand? Telemarketingsfirmaet Tele Europa undersøger i 1995, hvad forbrugerne synes om deres fjernvarmeselskab. 110 bliver ringet op og over 80 procent betegner servicen som god eller virkelig god. Kun en af de 110 er utilfreds. Forbrugerne bliver også spurgt om deres prioriteter. Den vigtigste er “lav pris”. Derefter kommer “Nem og bekvem levering” og “medindflydelse”.

Nyt fjernvarmehus
I 1995 beslutter Sønderborg Fjernvarme at indføre fjernaflæsning via telefonsystemet, og året efter kommer den største enkeltkunde, Sønderborg Sygehus, til. I løbet af 1998 flytter fjernvarmen til nye bygninger på Nørrekobbel 54. Alle fjernvarmens funktioner er nu samlet under samme tag, og den 10. oktober indvies det nyopførte fjernvarmehus med åbent hus for forbrugerne. Der bliver også bygget på Rojum-centralen ved Kløvermarken: En 40 meter høj skorsten. Men ikke en sædvanlig stålskorsten. Der er nemlig tale om en rigtig gammeldags muret skorsten. Skorstenen koster 1,3 millioner kroner, til gengæld får man en smukkere skorsten, der holder længere.

Det store brud og landsretssagen
Alle ansatte hos fjernvarmen husker datoen den 20. marts 2001. Dagen hvor der pludselig strømmer store mængder varmt vand ud fra et hul i et fjernvarmerør under Grundtvigs Allé. Temperaturen er nede omkring frysepunktet, og varmen bliver afbrudt klokken cirka 7.30. Den sidste forbruger har varme igen klokken 23.
Fjernvarmeselskabet stod imidlertid over for endnu større udfordringer, men på en helt anden arena: Landsretten. Sønderborg Fjernvarme var oppe imod de to andre ejere af kraftvarmeværket, Sønderjyllands Højspændingsværk og ASA, i en særdeles alvorlig sag. Striden handlede om, hvem der skulle betale afgifter, som staten har pålagt kraftvarmeværket. Fjernvarmen mente, at parterne måtte fordele afgifterne imellem sig. Men modparterne mente, at fjernvarmeforbrugerne skulle betale afgifterne alene. Afgørelsen faldt i Vestre Landsret den 9. april 2003, hvor fjernvarmen blev frifundet. Modparterne appellerede til Højesteret, men de 5 dommere i Højesteret var enige med Landsretten.

Nyt ejerskab på kraftvarmeværket
Gennem årene har kraftvarmeværket leveret en betydelig del af varmen til Sønderborg Fjernvarme og har sørget for forbrænding af affaldet fra ASA, som nu er den nye Sønderborg Kommune. Derfor var det også logisk, at Sønderborg Fjernvarme og Sønderborg Kommune overtog Sønderjyllands Højspændingsværk andel, da de i 2008 ønskede at komme ud af interessent selskabet bag Sønderborg Kraftvarmeværk. Fra 2008 har Sønderborg Fjernvarme og Sønderborg Kommune i fællesskab ejet og drevet kraftvarmeværket.

Nye anlæg
Samtidig med at Sønderborg Fjernvarme overtog en større del af kraftvarmeværket, blev produktionen på gasturbinen for dyr, da el-priserne mod forventning bare faldt og faldt, medens naturgaspriserne fortsatte med at stige. Derfor besluttede Sønderborg Fjernvarme at opføre et flis- og geotermianlægget på Vestermark, som blev indviet i foråret 2013. I 2015 blev yderligere indviet et helt nyt biomassefyret varmeanlæg på Glansager, da udrulningen af fjernvarme i Hørup i perioden fra 2011 betød, behovet i området steg væsentligt.

Nye samarbejder og fusioner
Op gennem årene har Sønderborg Fjernvarme haft et uformelt samarbejde med fjernvarmeselskaberne i specielt Gråsten, Broager og Sønderborg. Et formaliseret samarbejde kom dog først på plads, da Sønderborg Fjernvarme fra 1. januar 2016 først overtog de administrative opgaver for Augustenborg og fra den 1. marts 2017 også for Gråsten. Baggrunden var dels bestyrelsernes naturlige ønske om effektivisering, for at sikre forbrugerne en så lavpris som muligt, og dels de stadig stigende krav til fjernvarmeselskaberne.

Der var fra staten enighed i bestyrelserne om løbende at udforske muligheden for at udvide samarbejdet, og i 2017 begyndte så egentlige sammenlægningsdrøftelser mellem fjernvarmeselskaberne i Gråsten, Augustenborg og Sønderborg. Som et resultat af dette, fik bestyrelserne i Gråsten og Sønderborg på ekstraordinære generalforsamlinger i september 2018 mandat til at gennemføre en sammenlægning af de to selskaber til ét samlet selskab. Det nye selskab kan så efterfølgende drøfte mulighederne for yderligere samarbejde med Augustenborg også.

Den endelige gennemførelse af sammenlægningen af Gråsten Fjernvarme og Sønderborg Fjernvarme blev ført ud i livet den 27. november 2018.